Vil du være med til at gøre en forskel til Black Week i Herning? 

Black week er lige rundt om hjørnet, og vi glæder os alle sammen til at shoppe amok!

Black Week betyder samtidig travlhed ude hos vores kære lagerkunder i Herning, og derfor har vi brug for din hjælp.

Vi søger dem, som kunne være interesserede i at arbejde i Black Week perioden og være med til at sikre, at alle pakker kommer afsted rettidigt.

Måske har du allerede et job, men ønsker blot enkelte vagter i perioden for at tjene lidt ekstra. Eller du er måske fuldtidsledig, og ønsker dermed at give den gas hele Black Week-perioden? BECH Personale kan nemlig indfri dine ønsker, uanset hvor du vil arbejde, hvor meget og hvornår.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig en masse spændende jobmuligheder hos mange attraktive virksomheder i Herning – store som små. Det er primært for lager- og logistikvirksomheder, som har rygende travlt i perioden.

Du kan forvente opgaver såsom pluk/pak arbejde, sorteringsopgaver, trimme hylder, etikette påsætning og en masse andre sjove opgaver. Det kræver ikke, at du har erfaring, men vigtigst af alt er, at du har viljen og lysten til at lære.

Der er fart på i hele Black week perioden, så du kan se frem til en energifyldt, aktiv og spændende hverdag. Det sociale aspekt og et højt humør vægtes højt, hvorfor vi kan garantere dig, at det ligeledes bliver sjovt at gå på arbejde.

Din profil
Du kan lide fysisk arbejde i et hektisk og dynamisk miljø uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi forestiller os, at du er mødestabil og en teamplayer, da dette er i højsædet og en vigtig forudsætning for at kunne løfte i flok.

  • Erfaring med lignende arbejdsopgaver er en stor fordel
  • Du har masser af gå-på-mod
  • Du har et højt drive og energiniveau
  • Du kan fremvise en straffeattest

Du kan forvente arbejde i uge 47.

Vil du være med til at gøre en mærkbar forskel til Black Week, samtidig med, at du kan tjene en masse penge, så søg jobbet her.
Vi glæder os til at høre fra dig

Har du spørgsmål til ovenstående jobopslag, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 72 10 85 48.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg dette job” og udfylde formularen.