Friske truckførere søges til stort og moderne lager i Funder

Har du lige erhvervet dit truckkort, men endnu ikke fået det brugt? Så har du nu muligheden for at komme godt i gang!

Jobbet
For vores kunde, som er en af Danmarks største sportskæder, søger vi friske og engagerede truckførere på daghold og aftenhold til et længerevarende vikariat (minimum året ud) – med mulighed for fastansættelse.

Du bliver en del af et ungt og dynamisk team med frihed under ansvar, god energi og højt til loftet.

Der er fart over feltet, så du kan se frem til en energifyldt arbejdsdag med spændende arbejdsopgaver. Det sociale aspekt og et højt humør vægtes højt, hvorfor vi kan garantere dig, at det ligeledes bliver sjovt at gå på arbejde.

Som kommende lagermedarbejder vil din primære opgave være truckkørsel samt pluk og pak arbejde. Der vil også forekomme andre forefaldende arbejdsopgaver.

Har du erfaring med ovenstående arbejdsopgaver, så er dette en fordel – dog slet ikke et krav. Vigtigst af alt er, at du har viljen og lysten til at lære og dermed blive dygtigere.

Din profil
Du kan lide at være aktiv, og er vant til at navigere rundt i et tempofyldt miljø, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi forestiller os, at du er mødestabil og en teamplayer, da dette er i højsædet og en vigtig forudsætning for at kunne løfte i flok.

  • Du har et truckcertifikat
  • Du er vant til fysisk arbejde
  • Du har en masse gå-på-mod
  • Du har et højt drive og energiniveau
  • Du kan fremvise en straffeattest

Praktisk information
Du kan forvente et fuldtidsarbejde.

Jobbet er et længerevarende vikariat på et par måneder, med gode muligheder for forlængelse/fastansættelse for de rette kandidater.

Der vil være opstart løbende, så send os endelig din ansøgning samt CV hurtigst muligt.

Arbejdstid daghold:
Man-torsdag: 07:00-15:00
Fredag: 07:00-14:30

Arbejdstid aftenhold:
Man-torsdag: 15.00-23.00
Fredag: 14.30-22.30

Lyder jobbet som noget for dig? Send os endelig en ansøgning! Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til ovenstående jobopslag, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: 72 10 85 48.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg dette job” og udfylde formularen.