Friske medarbejdere søges til pluk og pak i Herning

Jobbet
For vores kunde med lagerhotel i Herning søger vi friske og engagerede medarbejdere til pluk og pak arbejde på henholdsvis daghold.

Du bliver en del af et ungt og dynamisk team med frihed under ansvar, god energi og højt til loftet. Der er fart over feltet, så du kan se frem til en energifyldt og aktiv arbejdsdag med spændende arbejdsopgaver. Det sociale aspekt og et højt humør vægtes højt, hvorfor vi kan garantere dig, at det ligeledes bliver sjovt at gå på arbejde.

Som kommende lagermedarbejder vil din primære opgave være pluk og pak i forbindelse med ekspedition af diverse ordrer. Dit vigtigste redskab bliver en håndscanner, så har du erfaring med dette, vil det være en stor fordel. Det er dog ikke et krav. Vigtigst af alt er, at du har viljen og lysten til at lære og dermed blive dygtigere.

Din profil
Du kan lide at være aktiv, og er vant til at navigere rundt i et hektisk og tempofyldt miljø, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi forestiller os, at du er mødestabil og en teamplayer, da dette er i højsædet og en vigtig forudsætning, for at kunne løfte i flok.

  • Du er vant til fysisk arbejde
  • Du har en masse gå-på-mod
  • Du har et højt drive og energi niveau
  • Du kan fremvise en straffeattest

Praktisk info
Du kan forvente et fuldtidsarbejde. Jobbet er et længerevarende vikariat på ca. 3 måneder med gode muligheder for forlængelse/fastansættelse for de rette kandidater. Der vil være opstart løbende, så send os endeligt din ansøgning samt CV hurtigst muligt.

Arbejdstid
Dag: Mandag-torsdag fra 07:00-15:30. Fredag fra 07:00-15:00

Løn
153 kr. i timen.

Lyder jobbet som noget for dig? Send os endelig en ansøgning! Vi glæder os til at høre fra dig.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg dette job” og udfylde formularen.