Dygtige elektrikere søges til metalfabrik i Herning

For vores kunde, som er en af Europas største og mest automatiserede kokillestøberier, søger vi dygtige elektrikere til en fuldtidsstilling.

Virksomheden er eksperter i at finde det optimale design til kokillestøbning i aluminium og de efterfølgende processer med efterbehandling af støbegodset indenfor industrier som energi, pumper, robotter etc.

Det er et spændende jobtilbud til en selvstændig elektriker, som stiller store krav til sig selv og kan lide at arbejde i en – til tider – hektisk atmosfære med mange opgaver på samme tid.

Jobbet

  • Du kan udføre elektriske og mekaniske reparationer
  • Du kan vedligeholde PLC-styrede maskiner
  • Fejlfinding.

Du har typisk en uddannelse som elektriker eller industrielektriker, og du har gerne erfaring med reparation af automatiske produktionsanlæg eller lignende. Derudover ser vi gerne, at du har kendskab til PLC-styring (Allan Bradley PLC).

For at få succes i jobbet vil det være en fordel at:

  • Du kan arbejde struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du kan lide at arbejde med mange bolde i luften på én gang
  • Du kan lide at arbejde i et uhøjtideligt og dynamisk arbejdsmiljø i et ungt team.

Arbejdstid

Stillingen er fuld tid og i dagtimerne.

Et spændende job i en dynamisk og uformel virksomhed, hvor der altid er fart over feltet. Løn og øvrige ansættelsesforhold forhandles individuelt på et attraktivt niveau i forhold til kvalifikationerne.

Desuden kan du forvente sundhedsforsikring og en spændende sports- og kulturklub, hvor der tilbydes arrangementer for enhver smag.

Tiltrædelse: Snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål så ring endelig til os på 72 10 85 48.

Du søger jobbet ved at klikke på knappen “Søg dette job” og udfylde formularen.